Vision:
Omklædningsrummene og klubhuset skal være en vigtig del af klubkulturen og styrke det sociale samt holdånden på årgangene. Miljøet skal være trygt for alle, og retningslinjerne skal være klart og tydeligt kommunikeret ud.
Piger og drenge skal klæde om hver for sig fra U10 og op. Fra U4-U9 må de gerne klæde om sammen, men der skal gives mulighed for, at de klæder om separat, hvis det enkelte barn har behov for det.
Hvis børnene benytter et omklædningsrum til omklædning, bad og/eller andet, skal der være en voksen i nærheden, i tilfælde af, at der skulle ske noget.
Klubhuset skal være en vigtig del af klubkulturen. Det kan bruges i forbindelse med arrangementer for de enkelte hold, trænerne, hele klubben m.m. Vi tilstræber også at holde “åbent klubhus” så meget som muligt, så børnene kan være ude i klubben i deres fritid.